FEMERN BÆLT

 

Fast forbindelse over Femern Bælt

Den faste forbindelse over Femern Bælt er en del af regeringsgrundlaget. Projektet har været længe undervejs og der er blevet udarbejdet mange forskellige rapporter for at belyse muligheder og konsekvenser af ideen.

 

Den 23. juni 2004 mødtes den danske trafikminister Flemming Hansen med sin tyske kollega Manfred Stolpe. Ved mødet underskrev de en principaftale, hvori de begge erklærede sig klar til at arbejde videre med projektet. Aftalen fastlagde desuden de nærmere rammer for det videre forløb frem mod en egentlig regeringsaftale.

 

Man arbejder med en ide om en firesporet motorvej samt en tosporet jernbane på en todækker-bro. Men mulighederne for en sænketunnel undersøges også. Hvis alt går som planlagt, kan broen stå færdig i 2015.

 

Næste skridt i processen er en offentlig høring som bl.a. skal behandle de miljømæssige aspekter af forbindelsen. Desuden har høringen til formål at oplyse om projektet.

 

Femern Bælt forbindelsen er kommet på EU prioriteringsliste over infrastrukturprojekter, og er dermed en del af udviklingsplanerne for den samlede europæiske infrastruktur.

 

De to trafikministre er enige om at arbejde ud fra en model, hvor lånene til byggeriet garanteres af staten. Denne model er tidligere brugt med succes på de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

 

Også regionalt følger man udviklingen med interesse. F.eks. er en række kommuner i Region Sjælland gået sammen og har oprettet Femern Bælt Forum. Man kan læse mere om deres arbejde på hjemmesiden www.femern.info

Om Business Faxe
Vi er ”Virksomhedens mand” – ambassadør for vort erhvervsliv og Faxe Regionen.

Vi arbejder for vækst i erhvervsinvesteringer, antal beskæftigede, antal gæster samt et bedre omdømme og øget kendskab til Faxe Regionen.
Vort værdigrundlag er at arbejde Resultatorienteret, Visionært, Grænseløst og Professionelt.
Kontakt Business Faxe
Finlandsgade 29
4690 Haslev
Til: 56 37 03 00

Medarbejder oversigt Klik her
Kontakt formular Klik her
Nyhedsbreve
Email
Navn