Sammen med Vordingborg Udviklingsselskab A/S, Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S og Erhvervsråd Lolland-Falster vil Faxe Erhvervsråd udvikle og tilbyde et forløb under navnet ”Fra Pendler til Freelance”.
Forløbet er tiltænkt alle de mange pendlere der pendler ud af kommunerne på Sydsjælland og Lolland-Falster hver dag og for cirka halvdelens vedkommende til hovedstadsområdet, i bil eller med tog og med de deraf velkendte gener og problemer det giver.
Første del af projektet vil omfatte en undersøgelse af behov og interesse for et sådan forløb, hvor man vil få tilbudt gratis deltagelse i aftenkursus for at få viden og værktøjer til at blive freelancer / selvstændig.
Det faglige indhold vil omfatte følgende elementer:
Klarlægning af DINE muligheder, DIN freelance-plan, Økonomiske forhold, Juridiske forhold, Strategi og Udvikling som freelancer, Netværksdannelse- og brug, Markedsføring og Salg i praksis, Ledelse af en freelance-virksomhed i praksis, herunder effektiv opgaveløsning, Risikoanalyse ved at starte på basis af DIN situation og DINE muligheder, Faldgruber – og hvordan man takler dem, Håndtering af nødvendige myndigheder og institutioner (told, skat, A-kasser m.fl.)
Forløbet vil endvidere være behjælpelig med at komme i gang, f.eks. med at henvise til eventuel finansiering, finde egnede lokaler/adresse, hjælpe med at finde de første opgaver, hjælpe med etablering af kontakt til andre freelancere og netværk.
Du kan få yderligere information ved at kontakte nedenstående, som også kan kontaktes, hvis du vil afgive en uforpligtende interessetilkendegivelse:
Søren Vagn Hansen, tlf. 56370300 eller via mail: